Landseer er en stor hunderace, som har sin oprindelse i New Foundland. En Landseer er ikke en sort og hvid variant af Newfoundland hunderacen men en selvstændig hunderace. Landseer er navngivet efter den britiske maler Sir Edwin Henry Landseer fordi han i 1838 malede: ”A Distinguished Member of the Humane Society” som forestiller en Landseer hund.
Adfærd og væremåde
Landseer går under tilnavnet ”den blide kæmpe” dette
skyldes hunderacens blide, rolige og venlige natur og temperament. Af samme grund er en Landseer en god familiehund, da den også er tålmodig og blid med børn.
En Landseer har ikke jagtinstinkt, og har derfor mindre tendens til at strejfe end visse andre hunderacer. Dette er også med til at en Landseer hurtigt kan vænne sig til andre dyr som f.eks. katte.
En Landseer er ikke en vagthund, og hunden nøjes som regel med at gø højt af ukendte fremmede. Det er dog de færreste, der har lyst til at gå ind til en voksen Landseer, hvis de ikke kender den i forvejen, da hunderacen er stor og gør med en høj og dyb røst.
En Landseer er social, lærenem, tjenestevillig og altid klar til at hjælpe. Landseeren er alle menneskers ven og uden trang til at strides med andre dyr.
En Landseer kræver ikke meget motion, men er faktisk mere aktiv end de andre hunderacer i den helt store klasse (f.eks. Grand Danois).
Udseende, pelspleje og helbred
En Landseer er en meget stor hund med en sort og hvid pels. Landseer er nært beslægtet med Newfoundland hunderacen. En Landseers pels er ganske nem at holde med en børstning ca. hver anden uge. I fældeperioder kan du med fordel børste hunden oftere.
En Landseer vejer ofte mellem 60 til 80 kg. og er 67 til 80 cm. høj. Der er altså tale om en meget stor hunderace. En Landseer bliver gennemsnitligt omkring 12 år gammel.
Hvad du bør vide om hunderacen